Støt vores sponsorer

Opbygning

En multirotor indeholder en række grund-komponenter, som alle er nødvendige for at få fartøjet i luften. De kan være forskellige i antal og størrelse, men går igen i alle modeller.

Illustrationen herunder viser de grundlæggende dele (startende fra midten af billedet):

Ramme: Består af center-pladen, samt et antal arme.
Batteri: Leverer strøm til RC-Modtager, Flight Controller, samt Speed Controllere.
RC-Modtager: Sender styre-kommandoer fra piloten til Flight Controlleren.
Flight Controller: Regner den ud, og sender signal til hver Speed Controller om, hvor meget de skal åbnes.
Speed Controllere: Lader en variabel mængde strøm komme videre til motorerne.
Motorer: Kører i forhold til strømmængden.
Propeller: Drejer rundt og løfter modellen..

Tilføjer man en RC-Radio til at fjernstyre fartøjet med, så er man faktisk klar til at gå i luften.

De fleste multirotorer har dog flere dele end det. Nogle ekstra-dele bruges til at forbinde grunddelene, som fx. Strømfordeler og BEC (spændings-regulator). Andre bruges til at udvide funktionerne, som fx. GPS, OSD (OnScreen Display processor), Video-sender, kamera og Gimbal. Og vi må ikke glemme; LED-lys og klapbart landingsstel.

Det ender i virkeligheden ofte med pladsmangel på center-pladen, så man skal planlægge, hvor komponenter og ledninger kan placeres. (se billedet til højre)

I puslespillet hører det også med, at nogle komponenter, specielt BEC og Video-sender, udsender 'støj' (elektrisk/magnetisk interferens) - og andre komponenter, specielt RC-Modtager og GPS, hader støj. De skal derfor placeres så langt væk fra hinanden, som muligt.


Log ind for at skrive kommentarer og forslag til denne side.

Kommentarer