Multirotor typer

Alle helikoptere med flere end 2 hoved-rotorer er i princippet multirotorer. I praksis ser vi modeller med; 3, 4, 6, 8 eller endda 12 propeller. De navngives efter de græske tal; 3=tri-copter, 4=quad-copter, 6=hexa-copter, 8=octo-copter og 12=dodeka-copter. Efter tallet bruger man et tegn, som angiver, hvordan armene er placeret. Det kan være; +, X, V eller Y.

Tri- og quad-coptorer er naturligvis de billigste og letteste modeller. Modeller med mindst 6 propeller har til gengæld redundans. Det betyder, at de har flere propeller end nødvendigt for at styre fartøjet - og de derfor kan flyve videre, hvis en propel/motor går i stykker. Det er væsentligt, hvis modellen fx. bærer på et tude-dyrt kamera.

Quad-copter (X konfiguration)

Hexa-copter (V konfiguration)

Hexa-copter (Y konfiguration)

Octo-copter (V konfiguration)

Støt vores sponsorer

Størrelse

Størrelsen på en multirotor måles fra motor-nav til motor-nav, enten på tværs hen over kroppen, eller som diameter til alle motorer. Typiske mål er fra 200mm til 1000mm.

Ud fra modellens navn, fx. Hexa Y 600, kan man således udlede, at den har 6 motorer (3 ovenpå og 3 nedenunder) på 3 arme med diameteren 600mm.


Vægt

Indenfor hobby-verdenen vejer multirotorer fra 40g til lige under 7kg. Modeller over 7kg kræver en helt speciel, og dyr, erhvervs-godkendelse.

Her er det vigtig at huske, at tungest sjældent er bedst. Det er altid bedre at vælge den rigtige størrelse til den pågældende opgave - altså det rigtige værktøj til jobbet. Grunden til det er at: Jo større en model er, desto tungere bliver den - og desto mere energi skal der bruges på, at holde den i luften. Samtidig falder manøvredygtigheden, når vægten går op - det kan næsten sammenlignes med racerbiler og lastvogne.

Ens mantra bør derfor være: Hvor lille, let og effektiv kan min model være for, at udføre den ønskede opgave.


Log ind for at skrive kommentarer og forslag til denne side.

Kommentarer